Et af vores stærkeste modtræk mod Putins aggression i Ukraine er hurtigst muligt at få rullet mere vedvarende energi og energieffektivisering ud i Europa. Særligt Europas bygninger skal levere de energibesparelser, der skal sikre EU’s energiuafhængighed. Niels Fuglsang står i spidsen i EU-Parlamentet

Det er kun lidt over et år siden, at et samlet Europa-Parlament sammen med EU’s medlemslande indgik en aftale om, at EU skal sænke sine drivhusgasudledninger med 55 % i 2030. Den klimalov er blevet omtalt som den måske vigtigste klimalov i verden.

Det var midt i en anden - og på det tidspunkt - overskyggende krise, nemlig corona-krisen.

Coronakrisen blev efterfulgt af energikrisen. Gaspriserne steg og energipriserne blev presset i vejret.  

Efterfølgende ramte så Ruslands invasion af Ukraine, der - udover store konsekvenser for først og fremmest ukrainerne - også har fået store konsekvenser for resten af Europa.

Vi står altså midt i tre kriser. Klimakrisen, energikrisen og sikkerhedskrisen.

Niels Fuglsang mener, at energieffektivisering er en vigtig del af løsningen på alle tre kriser, og det er ikke mindst en lavthængende frugt, når vi skal til at polstre os mod vinteren, siger han.

Energieffektivisering er også en helt central del af den klimapakke, som Niels Fuglsang lige nu forhandler i EU som Parlamentets chefforhandler.

Vi skal have ambitiøst og bindende mål for energieffektivisering

I juli fik Niels Fuglsang som chefforhandler en aftale på plads med bred opbakning blandt de politiske grupper i EU-Parlamentet. Her i september skal den vedtages i det samlede parlament.

”Med aftalen vil energieffektivitet stå for mindst en tredjedel af den reduktion i naturgasforbruget, som EU’s klimapakke skal levere frem mod 2030,” beskriver Niels Fuglsang.

”Vi ved også, at hver gang vi hæver energieffektivisering med 1 %, kan vi reducere gasimporten med 2,6 %, hvilket direkte bidrager til at styrke vores uafhængighed af Putin.”

Samtidig skal energieffektivisering levere 40 % af de globale drivhusgasreduktioner frem mod 2050.

Selvom medlemslandene frem mod 2020 ifølge Niels Fuglsang har været alt for nølende med at levere på de nuværende mål for energieffektivisering, har bl.a. Ruslands invasion af Ukraine og EU’s afhængighed af russisk gas haft en effekt.

Der er dog gode udsigter for et stærkt flertal i Parlamentet nu, mener Niels.

De fire største grupper støtter nemlig, at målet for energieffektivisering på tværs af EU hæves fra de nuværende 32,5 % til et bindende mål på 40 %, og der skal også gælde bindende mål for de enkelte medlemslande.

Og Niels Fuglsang er ikke i tvivl om de positive konsekvenser for en sådan bindende aftale:

”Hvis vi lykkes med de ambitiøse planer, kan vi tage et stort skridt ud af vores afhængighed af russisk fossil energi og et stort skridt mod at indfri vores klimamål. Det er ren win-win.”

Niels understreger dog, at det kommer til at kræve en stor indsats, både i forhandlingslokalerne i EU, for de enkelte lande, og blandt installatører, entreprenører, energikonsulter - alle de, der får den grønne omstilling til at ske.

Alt det kommer Niels til at bruge tiden på de kommende måneder som forhandler.