I begyndelsen af februar kom EU-kommissionen med et forslag til en grøn industriplan, som skal gøre det muligt for EU’s lande at støtte grønne virksomheder med penge fra statskassen.

Planen kommer som et svar på den såkaldte ”Inflation Reducation Act”, som USA’s præsident Biden fik vedtaget i sommeren sidste år. Den amerikanske hjælpepakke betyder, at der pumpes flere hundrede milliarder dollars ud i den grønne teknologiindustri i USA. I Europa frygter man, at dette kan betyde, at flere såkaldte ”CleanTech-virksomheder” vil rykke teltpælene op og rykke til den anden side af Atlanten, og dermed at EU drænes for arbejdspladser samt fremtidige grønne teknologer og infrastruktur.

”Som udgangspunkt er det jo en god ting, at USA endelig melder sig på banen, og så massiv endelig begynder at investere i grønne teknologier” siger Niels Fuglsang og fortsætter: ”Faktisk er det helt afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at nå målene i Paris-aftalen, at USA kommer ind i klimakampen”. Alligevel anerkender Niels Fuglsang, som er medlem af Europa-Parlamentets Industri- og Energiudvalg, at den konkurrenceforvridning der opstår, når USA øger deres statsstøtte så massivt, kan få alvorlige konsekvenser for det europæiske marked. Derfor hilser han også EU-kommissionens udspil: ”Green Deal Industrial Plan” velkommen - dog med en række forbehold. Ifølge Fuglsang bør det nemlig være Danmarks rolle at sikre, at den endelige plan ikke overdrives og tager form af protektionisme eller skaber uhensigtsmæssig ulighed internt i EU: ”Ingen er interesseret i at opildne til en handelskrig mellem USA og Europa. Og jeg mener, at det er afgørende, at vi her i Bruxelles - i vores iver for ikke at sakke bagud på det globale marked - ikke spænder ben for os selv i farten”.

Helt konkret peger Niels Fuglsang på særligt tre punkter, som han vil tage med ind i forhandlingerne, når Europa-Parlamentet skal tage stilling til Kommissionens forslag:

”For det første skal vi sikre, at der sættes præcise, målrettede kriterier for, hvem der kan modtage de grønne statsstøttemidler” fortæller Niels Fuglsang. Ifølge ham, nytter det ikke noget, hvis det primært er de store, velpolstrede industrier i fx Frankrig og Tyskland får nemmere adgang til at kunne understøtte egne virksomheder. ”Hvis det her skal blive en succes skal vi have fælles regler, som sikrer en fair og hensigtsmæssig fordeling af midlerne på tværs af EU” siger han.

”For det andet”, fortsætter Fuglsang, ”er det centralt, at statsstøttepuljen etableres med nogle af de midler, som vi i EU allerede har til rådighed gennem eksisterende økonomiske planer frem for, at EU skal tage alt for store nye lån”. Ifølge Fuglsang findes mange af de penge, som Kommissionen peger på, at der er behov for i den nye industriplan, allerede findes i EU systemet. ”Nu er det vores opgave at bruge dem fornuftigt” understreger han.

Endelig mener Fuglsang, at det er afgørende, at de virksomheder der får statsstøtte samtidig forpligter sig til at løfte et socialt ansvar og herunder at tage lærlinge ind, så vi kan få uddannet og opkvalificeret vores arbejdsstyrke. Det har Fuglsang stillet forslag om i forhandlingerne om insutriplanen i Europa-Parlamentet.

Næste skridt bliver for Parlamentet at tage stilling til Kommissionens forslag, hvorefter den endelige plan færdigforhandles. Og spørger man Niels, er der ingen tvivl om, at denne her dagsorden er enormt vigtig - ikke bare nu, men også for fremtidens EU: ”Det handler om vores fremtidige jobs, den grønne omstilling og den geopolitiske virkelighed, som vi står i i dag.” Og Niels Fuglsang ser frem til det store ansvar, som arbejdet indebærer: ”Jeg er glad for og stolt over, at jeg har muligheden for at skubbe EU i den rigtige retning - også når det gælder industripolitikken”.