Til kamp mod uligheden

I Europa skal vi have nultolerance over for banditter i habitter.


Uligheden i verden vokser. Formuerne koncentrerer sig på færre hænder. Der er massiv skattefusk og manglende regulering af markedet. Det er på tide, at vi sætter foden ned.

 

Vi ser i dag multinationale selskaber med regnskaber, der er større end hele staters økonomier. Mange slipper for at betale skat i EU, fordi medlemslandene konkurrerer om at sænke selskabsskatten mest muligt. I Irland har Apple f.eks. betalt blot 0,005 procent i skat.

 

Det er et ræs mod bunden, der skader velfærdsstaten og de virksomheder, der betaler deres fair skat. Skattefusken skal stoppes. Jeg kæmper for en bund under selskabsskatten i EU og en sortliste over skattelylande. 

 

Derudover er det på tide, at finanssektoren også bidrager til fælleskassen. I kølvandet på finanskrisen betalte de europæiske borgere 34.000 mia. kroner i rednings- og hjælpepakker til bankerne, selvom krisen blev skabt af grådighed og spekulation på finansmarkederne. Derfor skal vi indføre en finansiel skat, så børser ikke bliver til uhæmmede casinoer.

 

Læs mere her:

En fælles finansiel skat forhindrer børser i at blive til casinoer

(debatindlæg i Jyllands-Posten d. 5. maj 2020)

 

Adam Smith ville ikke savne Liberal Alliance

(kommentar i Berlingske d. 9. marts 2020)

 

Virksomheder kan snuppe ulandshjælp med lovlig skattefinte

(debatindlæg i Finans d. 5. marts 2020)

 

Skattely bør ikke være en konkurrencefordel

(debatindlæg i Information d. 6. januar 2020)

 

Vejen til reel skattepolitisk suverænitet går gennem Europa

(kronik i Århus Stiftstidende d. 10. maj 2019)

 

Socialdemokratiet vil stoppe EU's skatteræs mod bunden

(bragt i Herning Folkeblad d. 23. februar 2018)

 

EU skal standse den stigende ulighed

(læserbrev i Randers Amtsavis d. 22. februar 2018)